Yuki Tsunoda fik et chok, da han blev kaldt i pit på næstsidste omgang

Foto: Yuki Tsunoda / Gettyimages

Yuki Tsunoda har afsløret, at han næsten fik et ‘hjerteanfald’, da han blev kaldt sent i pit i Austin.

Som Formel 1-kører har du ikke lyst til at få at vide, at du skal køre i pit på næstsidste omgang. Det giver straks tanker om, at bilen skal trækkes ud af løbet. Derfor fik Yuki Tsunoda også næsten ‘et hjerteanfald’, da han fik denne besked via radioen på den næstsidste omgang af USA’s Grand Prix.

Han troede i første omgang, at han blev kaldt i pit, fordi der var noget galt med hans bil. Derefter indså han dog, at formålet var at give ham bløde dæk på. Dermed ville han have mulighed for at køre efter den hurtigste omgangstid.

I de sidste runder af løbet havde Tsunoda en sikker 10.-plads. Derfor var en mulighed for at køre i pitlane, uden at miste sin placering. Dette blev desuden hjulpet på vej af, at Alex Albon fik en tidsstraf for ikke at overholde banegrænserne.

Dermed kunne han få et gratis stop, og kunne derfor skifte til bløde dæk. Dernæst kørte han ud på den sidste omgang, hvor han satte en god nok omgangstid til at være hurtigste mand rundt.

“For at være ærlig, fik jeg et hjerteanfald, da jeg skulle køre i pit. Jeg troede, det var noget i retning af et problem fra motoren,” sagde Tsunoda efter løbet ifølge Motorsport.com.

“Da jeg hørte, at vi gik efter den hurtigste omgang, var jeg lettet. Men jeg var stadig lidt presset, men vi kunne stadig nå den hurtigste omgang, så det var godt.”

Efter løbet blev både Lewis Hamilton og Charles Leclerc, hvilket rykkede Tsunoda op på en 8.-plads. Det sikrede ham fem point, hvilket var en fordobling af holdets samlede antal point.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023