Christian Horner vinder fornem pris

Foto: Jon Hobley/MI News/NurPhoto via Getty Images

Red Bull-teamchef Christian Horner har vundet en fornem pris i kølvandet på deres succesfulde 2023-sæson.

Den britiske teamchef Christian Horner er blevet udvalgt som den seneste modtager af John Bolster Award. Det er en fornem pris, der gives for teknisk ekspertise ved 2023 Autosport Awards.

Det er en pris, som han ifølge Motorsport.com har fået for sin store tekniske ekspertise inden for motorsport. Den er tidligere blevet vundet af kendte navne såsom Roger Penske, Ross Brawn, Sir Patrick Head, Adrian Newey og Toto Wolff.

Efter en succesfuld periode med Formel 3000-holdet Arden, blev Horner hentet ind som teamchef for Red Bulls Formel 1-hold i 2005. Han har stået i spidsen for holdet lige siden, og har været med til at vinde 113 løb. Dertil er det også blevet til syv individuelle mesterskaber samt seks konstruktørmesterskaber.

I denne tid har han også stået i spidsen for et hold af meget kompetente teknikere og ingeniører. Dette omfatter blandt andet den legendariske Newey.

Horner fik sin pris den 3. december, hvor den blev overrakt af grundlæggeren af GMF Capital Gary Fegel ved Autosport Awards i Grosvenor House på Park Lane.

“Min kone har spillet en nøglerolle, og det gør alle partnere med 22 løb. Årets sidste del har været særligt hårdt. At opnå, hvad holdet har med 21 sejre i 22 løb, er enestående.

“Det har været en hård sæson, og vi har set et par ting ske i år, som var utrolige. Jeg vil gerne lykønske Gianpiero Lambiase i år med, hvad han har opnået med Max (Verstappen, red.), idet han af og til måtte udstå den sure Max.”

Red Bull vandt også International Racing Driver of the Year, som gik til Max Verstappen. Desuden vandt de International Competition Car of the Year med deres RB19.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023