Christian Horner afviser: Det er ikke os

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Red Bull-boss Christian Horner har gjort det klart, at det ikke er dem, der står bag.

Mercedes’ rivaler i Formel 1 er gået sammen om at nægte, at de har indgivet en klage til FIA over den påståede udveksling af fortrolige oplysninger mellem Toto Wolff og hans kone Susie Wolff, der er direktør for F1 Academy.

Tirsdag meddelte FIA, at de havde været iværksat en undersøgelse af disse påstande. Susie Wolff er ansat af Formula One Management (FOM), som direktør for F1 Academy, der udelukkende er for kvinder. Det betyder, at hun rapporterer direkte til F1-boss Stefano Domenicali.

Hun har udsendt en meddelelse, hvori hun afviser påstandene, som hun kalder for ‘dybt fornærmende’. Desuden mener hun, at det hele bunder i ‘kvindehad’, men dette er naturligvis blevet afvist af FIA.

Og nu har Red Bull-boss Christian Horner gjort det meget klart, at det ikke er Red Bull eller AlphaTauri, der har indgivet en klage. Derfor var han også selv ‘overrasket’ over meldingen fra FIA.

“Vi har en stor rivalisering (med Mercedes, red.) på banen, men vi har ikke indgive nogen officiel klage over hverken Susie, Toto eller Mercedes,” sagde han til Sky Sports.

“Faktisk har Red Bull været det hold, der har involveret sig mest i F1 Academy siden starten. Mellem de to Red Bull-ejede hold, kommer vi til at tilmelde tre biler i 2024. Så vi har arbejdet tæt sammen med Susie, som har gjort et godt stykke arbejde på F1 Academy.”

“Så vi var, ligesom andre, ret overraskede over den pressemeddelelse, der kom i går aftes. Men den var bestemt ikke anstiftet,påkrævet eller sat i gang af Red Bull. Vi har ikke indgivet nogen officiel klage eller fremsat anmodninger til FIA eller til FOM.”

“For så vidt angår de andre hold, kan jeg ikke tale på vegne af andre. Det er en FIA-ting. De har beslutter sig for at foretage denne handling. Men som jeg siger, så har det bestemt ikke noget med Red Bull at gøre.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023