Helmut Marko om 2024: ‘Jeg har styrken til at gøre det’

Foto: Shutterstock

Der har svirret en del rygter om Red Bull-rådgiver Helmut Marko på det seneste. Nu melder han selv klart ud.

På det seneste har der været spekuleret i, om Helmut Marko vil være i stand til at fortsætte i sin rolle som rådgiver næste år. Nu har den østrigske rådgiver, der selv har en fortid som racerkører, meldt klart ud.

Han har slået fast, at han ikke har planer om at trække sig tilbage forud for den kommende sæson. Derimod har han insisteret på, at han har styrken til at fortsætte i sin nuværende position hos Red Bull.

Den 80-årige Marko har kontrakt med Red Bull til udgangen af den kommende sæson. Derfor er der ikke planer om, at han skal stoppe sit arbejde i år.

Og faktisk er det heller ikke sikkert, at han stopper ved udgangen af 2024. Han har selv forklaret, at han vil styrke sit engagement i den kommende sæson. Det står i kontrast til hans tidligere udtalelser om, at han måske vil slappe mere af næste år.

Desuden har han også bemærket, at han var til stede ved banen i blandt andet Las Vegas, hvor flere af sessionerne sluttede i de sene morgentimer.

“Jeg har styrken til at gøre det. I Las Vegas (til FP2, der varede til kl. 04.00 om morgenen lokal tid, red.) var jeg i forbløffende god form og i bedre humør end de fleste andre,” sagde han.

Marko kan glæde sig over, at dette har været en helt fantastisk sæson for Red Bull. Ikke nok med, at de vandt begge mesterskaber, så skete det på dominerende vis.

Derfor er det også lykkedes holdet at slå en lang række rekorder på deres vej mod de to mesterskaber.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023