Susie Wolff afviser anklager om interessekonflikt

Foto: Susie Wolff og Toto Wolff / Getty Images

F1 Academy-direktør Susie Wolff har afvist anklager om en interessekonflikt, der involverer hende og manden Toto Wolff.

Mediet BusinessF1 har hævdet, at flere teamchefer har givet udtryk for bekymring om forholdet mellem Toto og Susie Wolff.

De mener, at der er en fare for, at der deles fortrolige oplysninger mellem dem.

Dette har medført, at FIA har besluttet at åbne en undersøgelse af påstandene.

Nu har Susie Wolff meldt ud om påstandene, og har udtalt, at hun er ‘dybt fornærmet, men desværre ikke overrasket’.

Ifølge BBC har hun delt et opslag på de sociale medier, hvor hun blandt andet beskriver beskyldningerne som værende ‘hæmmende og kvindefjendske’.

I sin rolle som direktør for F1 Academy står hun i spidsen for sportens håbefulde kvindelige kørere.

Derfor hører hun direkte under præsident Stefano Domenicali. Hendes mand er derimod teamchef og medejer af Formel 1-holdet Mercedes.

FIA har meddelt, at deres compliance-afdeling har fået til opgave at undersøge påstandene.

Både Mercedes og Formel 1 har afvist anklagerne og tydeliggjort deres frustration over FIA’s håndtering.

“Det er nedslående, at der bliver sat spørgsmålstegn ved min integritet på en sådan måde. Især når det ser ud til at være forankret i intimiderende og kvindehadende adfærd og fokuseret på min civilstand snarere end mine evner,” skriver Susie Wolff på de sociale medier.

“Gennem min karriere inden for motorsport er jeg stødt på og har overvundet adskillige forhindringer. Jeg nægter at lade disse grundløse påstande overskygge min dedikation og passion for F1 Academy.”

“Som kvinde i denne sport har jeg stået over for min andel af udfordringer, men mit engagement i at nedbryde barrierer og bane vejen for fremtidige generationers succes forbliver urokkelig.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023