Voldsom regn truer Belgiens Grand Prix

Foto: Shutterstock

Dele af Belgiens Grand Prix kan blive en regnfuld affære, da kraftig regn har kurs direkte mod Spa-Francorchamps.

Et kraftigt regnvejr har ifølge PlanetF1 kurs direkte mod Spa-Francorchamps. Da der kun er enkelt træningssession på grund af Sprint-formatet, kan det få store konsekvenser for holdene og kørerne.

Normalt er der tre timers træning i en løbsweekend i Formel 1, men ikke, når Sprint-formatet er i brug. Det er tilfældet i Belgien, hvor kørerne derfor må tage til takke med en enkelt træningssession.

Det betyder, at der er ganske kort tid til at finjustere bilens opsætning. Viser det sig, at det kommer til at regne kraftigt, er denne mulighed helt væk. Og det har nu fået flere kørere til at tale ud om det sikkerhedsmæssige aspekt.

Blandt andet har Charles Leclerc udtalt, at han ikke håber, at FIA vil bøje sig for presset og starte løbet eller sessionerne, hvis banen er våd. Han henviser desuden til både Anthoine Hubert og Dilano van’t Hoffs tragiske dødsfald på banen.

“Det er virkelig svært at sætte ord på, hvad vi ser. Jeg kan kun sige, at vi ikke ser noget. Men vi overdriver ikke, når vi siger, vi ikke kan se noget. Det gør virkelig, at vi ikke kan se noget, når det regner. Det er et rigtig stort problem for Formel 1 og for motorsport generelt,” sagde han ifølge PlanetF1 om det potentielle regnvejr.

“Nu har vi en del downforce, der er sprøjter ret meget vand, og så forårsager det en hel del hændelser, fordi vi ikke kan reagere på det, der er foran.”

“Det er nemt at sige, men meget sværere at finde en løsning på det. Men jeg ved, at FIA arbejder på det, og selvfølgelig forsøger at gøre det bedste på det.”

“Og så er den sidste ting: Hvornår er det sikkert at starte et løb (under våde forhold, red.)? Dette er endnu et emne, som FIA skal se nærmere på. Især i en weekend som denne, hvor det ser ud til, at vi vil få ret meget regn.

“De må ikke føle sig presset til at starte et løb, bare fordi vi ikke har haft noget løb. Og vi kan ende i den situation denne weekend.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023