Vigtig weekend for Frederik Vesti: Kan sikre sig F1-sæde i 2024
Frederik Vesti skal i denne weekend overtage Lewis Hamiltons bil, hvor han skal bevise, at han fortjener en plads i Formel 1.
Den 21-årige dansker kommer til at afløse Lewis Hamilton under første træning ved Abu Dhabis Grand Prix.
Derfor er det oplagt for Willliams-boss James Vowles at vurdere, om han skal erstatte Logan Sargeant næste år.
Vowles’ beslutning om ikke at bekræfte, at Sargeant kører for holdet næste år, er en overraskelse for mange.
Blandet andet er det kommet som en overraskelse for Ralf Schumacher.
“Sargeant har forbedret sig i de sidste løb efter mange fejl før. Især kvalifikationen i Las Vegas var imponerende,” sagde han F1 Insider.
“Det er derfor, jeg troede, at teamchef James Vowles ville bekræfte ham til 2025 i vores interview.
Det var overraskende for mig, at han ikke havde givet sin nuværende kører et fripas. Især fordi jeg ikke ser nogen alternativer.”
Ifølge F1 Insider kommer den tidligere Mercedes-strateg Vowles til at modtage detaljerede analyser fra Vestis træningssession for Mercedes i Abu Dhabi.
Vowles siges at være en meget fokuseret på tal. Faktisk er dette grunden til, at Mercedes-reservekører Mick Schumacher ikke fik en chance i Williams for 2024.
Det bliver en ekstremt vigtig weekend for Vesti, som ikke kun skulle imponere Vowles, men han skal også køre det sidste løb i Formel 2-sæsonen.
Mercedes-ingeniør Andrew Shovlin har også erkendt vigtigheden af den kommende weekend.
“For Fred bliver det en travl weekend i betragtning af hans forpligtelser i F2,” sagde han.
“Men han har vist, at han har modenheden og selvtilliden til at håndtere det. Jeg er sikker på, at han vil få mest muligt ud af det i denne weekend.”