Valtteri Bottas: ‘Det var ren tortur’
Alfa Romeo-kører Valtteri Bottas brugte ikke pæne ord til at beskrive sin oplevelse, som han kalder for ‘tortur’.
Det var ikke sjovt for Valtteri Bottas og co. at køre i Qatar. Derimod beskriver den finske racerkører det som værende ‘tortur’, fordi forholdene var forfærdelige under løbet.
Temperaturen nåede op på 33 grader under løbe, men luftfugtigheden og de påbudte stop efter 18 omgange resulterede i en meget hård eftermiddag for kørerne.
Det var første gang i Formel 1’s historie, at der på forhånd var angivet regler for, hvor lang tid dækkene måtte bruges. Reglen blev indført på grund af bekymringer for dækkenes sikkerhed, hvilket blev rejst af Pirelli tidligere på weekenden.
Selvom kørerne ikke følte, at det var nødvendigt, blev der truffet en beslutning om morgenen før løbet. Det betød, at de reelt set kørte kvalifikationsomgange under stort set hele løbet, der strakte sig over 57 omgange.
Bottas var en af dem, der fik gavn af beslutningen, efter at have sparet nok dæk til at køre en komfortabel strategi.
Han formåede derfor at holde sig inde i top-10, hvorfor han fik point med hjem. Det samme var tilfældet for Zhou Guanyu, der sluttede på en 9.-plads på grund af en sen straf til Red Bull-kører Sergio Perez.
“Jeg vil sige, at det var hårdere end Singapore. Temperaturen i cockpittet var næsten for høj,” sagde Bottas ifølge RacingNews365, da han blev spurgt om forholdene.
“Det er ved at nå grænsen… Nogen får hedeslag. Følelsen er som tortur.”
Williams’ Logan Sargeant var den eneste kører, der trak sig på grund af ‘intens dehydrering’. Esteban Ocon afslørede dog, at han kastede op 16 omgange inde i løbet.
“Jeg er ikke overrasket. Hvis det var varmere end dette, vil det ikke være sikkert,” svarede Bottas, da han hørte om de andre kørere.