Ung Mercedes-stjerne betegnet som Lewis Hamiltons afløser bekræfter sæde for 2024
Der kommer selvfølgelig en dag, hvor Lewis Hamilton er færdig i Formel 1. Derfor er Mercedes aktivt på udkig efter en passende afløser.
Mercedes er kendt for at være et hold, der tænker langsigtet. Derfor ved de også, at der kommer en dag, hvor Lewis Hamilton beslutter sig for at trække stikket. Når den dag kommer, har Mercedes allerede udset sig en afløser.
Ifølge Express har det britiske team planer om at bruge den unge Kimi Antonelli som hans afløser. Han er til næste år blevet bekræftet som kører hos PREMA Racing. Derfor tager han et stort skridt fra Formel Regional til Formel 2.
Det er naturligvis imponerende, da han kun er 17 år gammel. På trods af den lave alder, har han allerede skabt et navn for sig selv. Det har han især gjort ved at vinde fem titler i sine første to år. Den seneste titel på hans CV, er Formel Regional-mesterskabet.
Den unge racerkører er naturligvis glad for, at han har fået muligheden for at tage springet til Formel 2.
“Jeg er meget glad for denne mulighed. Fra Formel Regional til Formel 2 vil være et stort spring. Jeg er klar over, at det vil være meget udfordrende, fordi niveauet er virkelig højt. Det bliver en ny bil for mig og de andre, men det bliver stadig hårdt,” siger han ifølge Express.
“Jeg ønsker ikke at skabe forventninger. Jeg vil prøve at lære så meget som muligt i testen, for at være klar til det første løb. Jeg vil som altid have det sjovt og gøre et godt stykke arbejde. Jeg er glad for at fortsætte hos PREMA, da jeg startede min karriere hos dem. De er som min anden familie, og jeg elsker at arbejde med dem.”