TV-helikopter ramt af fyrværkeri under nationalsang
En TV-helikopter kom lidt for tæt på fyrværkeriet, og endte derfor med at blive ramt.
I sidste weekend blev Formel 1 afviklet på Circuit of the Americas i Austin. Her var det tæt på at ende helt galt for en helikopter. Den endte nemlig med at komme en anelse for tæt på noget fyrværkeri under nationalsangen, og blev derfor ramt af det.
En video af dette er efterfølgende blevet delt på de sociale medier. I denne video ser man, hvordan de amerikanske fyrværkeri-entusiaster nyder showet. Men måske har der ikke været informeret ordentligt om det, for pludselig bliver en TV-helikopter fanget midt i det.
Det er tydeligt at høre i videoen, at helikopteren bliver ramt, da dens metaloverflade afgiver en særlig lyd. Det har sandsynligvis været meget skræmmende for de personer, der befandt sig i helikopteren på dette tidspunkt.
Der er en god chance for, at piloten er endt med at blive meget forskrækket over det. Alligevel formår han dog at forholde sig i ro, og får derefter fjernet helikopteren, så den ikke længere bliver ramt.
Ifølge mediet Jalopnik har der ikke været meldinger om, hvad der gik galt. Der har dog været spekuleret i, at der simpelthen ikke er blevet informeret om det store fyrværkerishow.
Af denne grund har piloten i den pågældende helikopter ikke haft nogen chance for at vide, at det ville ske.
Heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Det værste, der kan være sket er, at helikopteren måske har fået et par ridser. Ingen er dog kommet til skade, og helikopteren var også i stand til at fuldføre sit arbejde derefter.