Toto Wolffs kommentar omkring Ferrari siger alt

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Mercedes-teamchef Toto Wolff er kommet med en meget sigende udtalelse om kampen med Ferrari.

Toto Wolff har gjort det klart, at kampen om 2.-pladsen i konstruktørmesterskabet ikke betyder det store. Derfor lægger han heller ikke den store vægt på, om Ferrari når at overhale dem.

Det er flere løb siden, at Red Bull kunne glæde sig over at have vundet endnu et konstruktørmesterskab. Kampen om 2.-pladsen er dog endnu ikke slut, da både Mercedes og Ferrari har en chance for at tage pladsen.

I skrivende stund indtager Mercedes pladsen med fire point ned til Ferrari. Derfor er det løbet i Abu Dhabi, der kommer til at afgøre, hvem der slutter på denne plads.

Wolff har stået for at føre til Mercedes til flere verdensmesterskaber, hvorfor han ikke bekymrer sig om dette. Hvad han derimod er fokuseret på er, at de i fremtiden skal kunne kæmpe med om mesterskabet igen.

“Jeg tror, vi tager dertil med stort set samme antal point,  så lad os køre race,” sagde Wolff ifølge Express.

“Det hele afgøres i den sidste weekend. De er meget hurtige og de har gjort et godt stykke arbejde. Jeg tror, vi kunne have været på niveau i dag, men resultatet viser noget andet, så lad os køre.”

“For at være ærlig, er det godt at have P2 som noget positivt til at slutte sæsonen af. Men P2 eller P3 for mig, er lidt… Det gør mig ikke særlig glad alligevel. Det gør ikke året bedre for mig.”

Derfor er det meget tydeligt, at han ikke vil nøjes med at være næstbedst. Derimod vil han have holdet tilbage i en position, hvor de kan kæmpe med om mesterskabet.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023