Toto Wolff tog kontakt til Max Verstappen efter Wikipedia-kommentar

Foto: Shutterstock

Mercedes-boss Toto Wolff har kontaktet Max Verstappen efter hans såkaldte Wikipedia-kommentar.

Den 51-årige teamchef har i et interview med De Telegraaf afsløret, at han har talt med Max Verstappen om udtalelsen. Den erfarne østriger hævder også, at Verstappen accepterede hans forklaring, og at sagen derfor er lukket.

På trods af sin unge alder, har Verstappen allerede sat en del rekorder i Formel 1. I september kunne han tilføje endnu en rekord på Monza i Italien. Her vandt han nemlig sit tiende løb i træk, og dermed slog han Sebastian Vettels rekord på ni løbssejre i træk.

Efter løbet var Wolff dog slet ikke imponeret over Verstappens nye rekord, hvilket han ikke lagde skjul på.

“Jeg ved ikke, om han (Verstappen, red.) bekymrer sig om de rekorder. Det er ikke noget, der er vigtigt for mig. Det er tal til Wikipedia, og ingen læser dem,” sagde Wolff dengang.

Wolff sagde senere, at det måske ikke var den mest ‘intelligente’ kommentar, han nogensinde har givet. I et interview med De Telegraaf fortæller han nu, at han kontaktede Verstappen efter sin Wikipedia-kommentar.

“Jeg sendte en besked til Max for at forklare, og han var okay med det. Hvis man ikke kender sammenhængen, er det som om, jeg ikke vedkender sådan en fantastisk bedrift,” siger han.

“Pointen var, at Niki Lauda plejede at grine af os, når det kommer til rekorder. Han (Lauda, ​​red.) kaldte det en rest fra fortiden og så altid fremad. Det er historien bag det, men det var ikke det mest intelligente, jeg nogensinde har sagt,” fortsætter han.

Ifølge Wolff er der derfor ingen problemer mellem de to. Og mon ikke, at han genovervejer sin udtalelse næste gang, han skal kommentere en Verstappen-rekord.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023