Toto Wolff frygter at Mercedes vil blive ydmyget på Silverstone

Foto: Jon Hobley/MI News/NurPhoto via Getty Images

Toto Wolff er bange for, at Mercedes kan ende med at blive ydmyget på Silverstone.

McLaren har ikke blot taget et nyt udseende med til deres biler på Silverstone. De har også haft opgraderinger med, hvilket har vist sig at give pote i kvalifikationen.

Lando Norris var meget tæt på at tage pole-position på sin hjemmebane, men mistede den til Max Verstappen på sidste omgang. Hans holdkammerat Oscar Piastri var også hurtig på den britiske bane, og tog derfor en tredjeplads.

Mercedes havde derimod svært ved at finde den nødvendige fart, hvorfor de måtte tage til takke med sjette- og syvendepladsen. Derfor var de ikke blot bag McLaren, men også de to Ferarri-kørere.

Mercedes-teamchef Toto Wolff har ikke lagt skjul på, at han ikke var tilfreds med resultatet.

“Jeg synes, vi klarede os OK. Det hele er så små margener,” sagde Wolff til Sky Sports.

“Vi er konkurrencedygtige med hensyn til omgangstider for, hvad vi forventede. Spørgsmålet er, hvor meget tempoforskel vi skal indhente, da der er et par biler foran os.”

“McLaren har tydeligvis taget et stort skridt frem, så vi er nødt til at se, om det konsoliderer sig. De er et hold, man skal holde øje med nu.”

Mercedes kan glæde sig over, at de havde et anstændigt tempo under fredagens to træningssessioner. Dette kan give dem forhåbninger om, at de kan indhente de forankørende biler i løbet.

Efter kvalifikationen tog Mick Schumacher også en lang tørn i simulatoren, som han sad i frem til kl. 02.00. Dermed har Mercedes fået indsamlet data, som de kan bruge til at forbedre deres opsætning.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023