Tidligere Formel 1-kører smadrer sin bil på første omgang af Le Mans
Den tidligere Williams-kører Jack Aitken smadrede sin bil på første omgang af Le Mans.
Aitken, der kørte for Action Express Racing, kørte sin bil ind i barrieren på første omgang af Le Mans. På daværende tidspunkt havde han kun kørt omkring et minut.
Derefter måtte den 27-årige racerkører snige bilen tilbage til garagen. Her kunne holdet heldigvis udføre de påkrævede reparationer, for at få bilen tilbage på banen.
Aitken kunne derfor vende tilbage til banen, men måtte acceptere en plads bagerst. Efter at have kørt i to timer, var der ikke ændret på dette.
Drama on the first lap for the #311 Action Express Racing as Jack Aitken hits the barrier.#WEC #LeMans24 #LeMansCentenary pic.twitter.com/FDQ8VhP2Ri
— FIA World Endurance Championship (@FIAWEC) June 10, 2023
Han var en del af Williams-holdet i tre sæsoner. Han blev en del af deres akademi i 2020, og kørte Sakhir Grand Prix i 2020. Her måtte han tage over for George Russell, der skulle hjælpe Mercedes.
Da han ikke kunne sparke gang i sin karriere i Formel 1, besluttede Aitken at søge andre græsgange. Det medførte, at han forlod Williams i slutningen af 2022-sæsonen.
Aitken var ikke den eneste tidligere Formel 1-kører på banen under dette års Le Mans. Faktisk var der intet mindre end 18 kørere med en fortid i Formel 1, der deltog.
Blandt de mest kendte finder man Jenson Button, der vandt verdensmesterskabet i 2009. Han fik sin debut i Le Mans med Garage 56-holdet, der i år havde fundet inspiration i NASCAR.
Efter lidt over to timer var det en anden tidligere F1-kører, der var i front. Den tidligere Toro Rosso-kører Sébastien Buemi var nemlig i front for Toyota Gazoo Racing.
Ferrari vendte også retur til Le Mans for første gang i 50 år. De havde tidligere Alfa Romeo-kører Antonio Giovinazzi med blandt deres seks kørere.