Tidligere Formel 1-kører: Kevin Magnussen få lov at smage sin egen medicin

Foto: Shutterstock

Den tidligere Formel 1-kører Marc Surer hævder, at Kevin Magnussen får sin egen medicin at smage.

Marc Surer har udtalt, at Nico Hülkenberg er godt i gang med at ødelægge Kevin Magnussens karriere. Præcis som den danske racerkører gjorde ved Mick Schumacher, som blev vraget forud for denne sæson.

Schumacher fik chancen for at bevise sit værd hos Haas, men han havde svært ved at følge med dansk Magnussen. Derfor endte han til sidst med at få sparket.

Nu står Magnussen dog i en helt anden situation, da det er Hülkenberg, der klarer sig bedst hos Haas. Den tyske kører har scoret ni point i denne sæson, mens Magnussen kun har fået et.

Deres fart i løbene ser relativt ens ud, men i kvalifikationen er det helt anderledes. Her har der været stor forskel på, hvordan de klarer sig. Og det er bestemt ikke i Magnussens favør, da han er blevet slået i ni kvalifikationer i denne sæson.

Ifølge Surer har det været meget skadeligt for Magnussen, der forsøger at forlænge sin kontrakt med Haas. Det betyder, at det ikke er sikkert, at han faktisk får denne kontraktforlængelse.

“Magnussen har ødelagt Mick Schumachers karriere i Formel 1, og nu ødelægger Hülkenberg Magnussens,” sagde den tidligere kører til Formel1.de.

“Han oplever det samme, der skete med Mick. Det er virkelig utroligt.”

Den 71-årige tv-kommentator roste også Hulkenbergs utrolige tempo i kvalifikationen og og kaldte den 35-årige et ‘naturtalent’.

“Jeg forventede, at Magnussen ville optræde på Hülkenbergs niveau. Det gør han i løbet, men ikke i kvalifikationen. Det er tydeligt, at Hülkenberg simpelthen er et naturtalent,” lød det fra ham.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023