Stor tvivl over Alpines ‘absurde’ værdiansættelse på 6 milliarder
Tidligere F1-boss Eddie Jordan mener ikke, at Alpine er 700 millioner pund værd. Derimod kalder han det ‘absurd’ og ‘latterligt’.
Mandag kom det frem, at Alpine havde solgt en andel af selskabet til en investorgruppe. Blandt disse investorer var Ryan Reynolds sammen med skuespillerkollegaerne Michael B. Jordan og Rob McElhenney.
De er dog ikke alene om at have foretaget den store investering. Derimod er de gået sammen med Maximum Effort Investments, Otro Capital og RedBird Capital Partners. I fællesskab har de skudt 171 millioner pund ind i selskabet, for at få 24% af aktierne.
I en pressemeddelelse har Alpine skrevet, at det ‘værdisætter Alpine Racing Ltd til omtrent 900 millioner dollars’. Det er svarende til lidt over 6,1 milliarder kroner.
Jordan, der selv ejede et Formel 1-hold fra 1991 til 2004, er dog slet ikke enig. Han mener nemlig, at det kun er Ferrari, Mercedes og Red Bull, der er så mange penge værd.
“Jeg tror ikke på det. Jeg vil ikke kalde det ‘fake news’, men der er ingen måde ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt, at det hænger sammen,” sagde han til GB News.
Faktisk gik han så langt, at han kaldte det for ‘latterligt’. Derfor lagde han ikke skjul på, at han ikke er enig i, at Alpine er så mange penge værd.
“At værdisætte noget på det niveau til en bruttoværdi på 700 millioner pund, er absurd. Det er latterligt,” lød det fra ham.
“Hvad værdisætte det så Ferrari, Mercedes eller Red Bull til for eksempel? Det er, hvad jeg anser for at være værdien af disse hold. Med Alpine er det ikke engang tæt på det endnu.”