Skuffende debut i Formel 1 for Frederik Vesti

Foto: Frederik Vesti / Mercedes

Frederik Vesti fik fredag sin debut i Formel 1, men desværre var han ikke blandt de hurtigste kørere på banen.

Frederik Vesti fik ikke mulighed for at træde speederen i bund på George Russells Mercedes på Autodromo Hermanos Rodriguez. Derfor var det heller ikke muligt for den 21-årige dansker at sætte tider, der placerede ham i toppen af tabellen.

Til gengæld kan han glæde sig over at have fået pæne ord med på vejen fra teamledelsen. Den danske racerkører blev sat til at køre et program, hvor fokus var næste års dæk og bil. Ligeledes handlede det også om at samle data om sidste uges diskvalifikation af Lewis Hamilton.

“Vi kæmpede med bilen, og det var ikke den nemmeste introduktion til en træning for ‘Fred’. Lewis fandt bilen svær. Men Fred kom godt igennem test-programmet, lavede ingen fejl og havde det sjovt,” sagde chefingeniør Andrew Shovlin ifølge Ekstra Bladet.

Selvom han ikke fik mulighed for at slå sig løs, var Vesti alligevel glad for at få sin debut i Formel 1. Efter sessionen udtalte han, at det var en drøm, der var gået i opfyldelse for ham.

“Det er en meget speciel weekend med min første træning for Mercedes. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det var en rigtig god session, hvor vi fik indsamlet, hvad vi havde brug for,” sagde han til Ekstra Bladet, og fortsatte:

“Vi var mest fokuserede på de lange stræk og på at se, hvordan biler reagerede både i forhold til weekenden, men hovedsageligt i forhold til næste år.”

Når man som Vesti får en chance for at sætte sig bag rattet i en Formel 1-bil, er der flere ting, der tæller.

Først og fremmest handler det dog om ikke at dumme sig, så man laver skader for store summer. Hertil handler det om at indsamle data og øve sig bag rattet.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023