Sebastian Vettel reagerer på Nyck de Vries’ ‘brutale’ Red Bull-fyring
Den firedobbelte Formel 1-verdensmester Sebastian Vettel har ondt af Nyck de Vries, der blev ‘brutalt’ fyret af Red Bull.
Efter en imponerende debut for Williams i sidste sæson, fik De Vries et sæde hos AlphaTauri, der er søsterhold til Red Bull.
Hans eventyr i Formel 1 blev dog et kort ét af slagsen. Efter kun 10 løb, er det slut. Den hollandske kører er blevet fyret, og AlphaTauri har hentet Daniel Ricciardo som hans afløser.
Der er mange, der er spændte på at se Ricciardo tilbage i feltet. Men mange andre har også udtrykt sympati for De Vries, der blev brutalt fyret af Red Bull. Desuden har hverken Red Bull eller AlphaTauri anerkendt ham specielt meget efter fyringen.
En af dem, der har ondt af De Vries, er Sebastian Vettel. Han mener, at det er en brutal måde, som han er blevet fyret på.
“Jeg vil være ærlig. Det er selvfølgelig en skam for Nyck,” sagde han til ITV.
“Den måde, det kom til en ende på. Han fik en stor chance, men måske gik tingene ikke, som han eller andre folk forventede. Men det er også lidt hårdt, når det kommer til et meget pludseligt stop. Det er brutalt.”
“Jeg mødte ham sidste år for første gang, og han virkede som en rigtig god person. Og han er en god kører. Han vandt F2-mesterskabet, og han har vundet internationale mesterskaber, så han er godt anerkendt. Jeg håber ikke, at dette gør et indhug i hans selvtillid.”
“Så derfor skal folk ikke kun se på hans AlphaTauri-karriere. Det har folk en tendens til at gøre det, og det er ikke rigtigt. Så jeg må også sympatisere med, at det er meget hårdt for ham. Jeg håber, at folk ikke kun ser på det.”
“Måske gik de 5-10 løb ikke helt så godt, som de kunne have gjort. Først og fremmest ved vi udefra ikke hvorfor. For det andet er han stadig en rigtig dygtig kører.”