Se de vilde værdiansættelser af hvert Formel 1-hold
Hvis man vil eje et Formel 1-hold, skal man have den store pung frem. Alle ti hold har nemlig en værdiansættelse i den høje ende.
Ferrari har ikke haft meget at fejre i denne sæson. Ganske vist vandt de et enkelt løb med Carlos Sainz, men de er meget langt fra deres storhedstid.
Til gengæld kan det italienske hold glæde sig over at være det mest værdifulde hold i Formel 1.
Mediet Sportico har lavet en komplet liste over værdien af de ti hold.
På denne liste er Ferrari klart i front, da de har mere end 400 millioner dollars (2,77 milliarder kroner) ned til 2.-pladsen.
Du kan se den fulde liste over værdien af de ti hold herunder:
Ferrari: 3,13 milliarder dollars (21,66 milliarder kroner)
Mercedes: 2,7 milliarder dollars (18,69 milliarder kroner)
Red Bull: 2,42 milliarder dollars (16,75 milliarder kroner)
McLaren: 1,56 milliarder dollars (10,80 milliarder kroner)
Aston Martin: 1,14 milliarder dollars (7,89 milliarder kroner)
Alpine: 1,08 milliarder dollars (7,48 milliarder kroner)
AlphaTauri: 905 millioner dollars (6,26 milliarder kroner)
Alfa Romeo: 815 millioner dollars (5,64 milliarder kroner)
Williams: 795 millioner dollars (5,50 milliarder kroner)
Haas: 710 millioner dollars (4,91 milliarder kroner)
Ifølge Sportico har de ti hold en samlet værdi på 15,3 milliarder dollars (106 milliarder kroner), hvilket svarer til omkring 105 milliarder kroner.
Desuden havde holdene en samlet omsætning på 3 milliarder dollars i 2022, svarende til 20,7 milliarder kroner.
I denne sæson har Formel 1-holdet Alpine fået flere investeringer, hvilket har fået værdien til at skyde i vejret.
Blandt andet har holdet fået en investering fra Ryan Reynolds og Rob McElhenney, der også ejer fodboldklubben Wrexham.
Andre hold er derimod ejet af meget få personer. Det gør sig blandt andet gældende for Mercedes’ Formel 1-hold, som Toto Wolff selv ejer en stor andel af.
Dette har været med til at gøre ham til milliardær. Desuden ejer han ifølge Crash.net også 1% af Aston Martin.