Rejseproblemer for Kevin Magnussen kort før Formel 1 i Brasilien
Kevin Magnussen har skabt tvivl om, hvorvidt han ville stille op til Brasiliens Grand Prix eller ej.
Danske Kevin Magnussen var ikke at finde på Interlagos torsdag. Det faktum, at den 31-årige dansker ikke var at se, satte naturligvis gang i spekulationer.
Flere begyndte at spekulere i, om han var kommet til skade i sin ulykke i Mexico. Dette kunne potentielt have været grunden til, at han ikke var dukket op i Brasilien. Dog har det vist sig at være noget helt andet, der lå til grund for det.
Magnussen, der til flere medier har slået fast, at hans hænder har det fint, dukkede ikke op til torsdagens pressemøde.
Det kan måske lyde ganske harmløst, at han udeblev, men faktisk er det påkrævet at deltage. Derfor er det også kun i meget sjældne tilfælde, at man oplever, at kørere og teamchefer bliver væk.
I denne forbindelse kunne Haas-boss Günther Steiner heldigvis kaste lidt lys over sagen. Han kunne nemlig meddele, at det ikke var en alvorlig årsag til, at han var udeblevet. Derimod havde han blot været uheldig med noget rejsekaos.
“Jeg skrev til ham i morges, og han fortalte mig, at han fløj over Bogota,” sagde han til avisen Bild.
“Han var et sted i Mexico, og nu flyver han hertil via Colombia. Ingen nyheder er i øjeblikket gode nyheder.”
Det lyder, at Magnussens fly til Brasilien blev aflyst. Derfor var han nødt til at finde et andet fly, der kunne fragte ham fra Mexico til Brasilien. Desværre nåede han det ikke, inden han skulle sidde klar til pressemødet sammen med resten af feltet.
Magnussen var blevet i Mexico efter sidste uges løb, hvorfor han ville rejse direkte videre til Brasilien.