Red Bull har underskrevet kontrakt med talentfuld kører for 2024
Red Bull Racing har indgået en aftale med en talentfuld kører, der slutter sig til holdet næste år.
Red Bull Racing har længe været kendt for at have et stort fokus på at spotte unge talenter. Som regel skriver de kontrakt med dem, hvorefter de indlemmer dem i deres akademi.
Netop dette har de gjort igen. I denne omgang er der tale om tyske Tim Tramnitz, som bliver en del af deres akademi, og skal køre Formel 3 for holdet i næste sæson.
I denne sæson kører han i Formel Regional, hvor han har imponeret med sine præstationer. Blandt andet har han vundet to løb og sikret sig seks podier i denne sæson.
Nu bliver han en del af akademiet, som en anden tysk racerkører også er et produkt. Her er der selvfølgelig tale om ingen ringere end Sebastian Vettel, der er firedobbelt verdensmester i Formel 1.
Vis dette opslag på Instagram
Næste skridt i Tramnitz’ karriere, bliver at tage springet op i Formel 3. Her har han allerede gennemført fire dages test for det hollandske hold MP Motorsport.
“At være en del af Red Bulls juniorhold, åbner helt nye muligheder for mig,” sagde Tramnitz om sin aftale med holdet.
“For nylig vidste vi ikke, om vi overhovedet kunne tage det næste skridt mod Formel 3. Nu ser jeg virkelig frem til den nye udfordring.”
Tramnitz slutter sig til en gruppe af talentfulde unge kørere i Red Bulls juniorprogram. Dette omfatter blandt nadet Liam Lawson, Jak Crawford, Enzo Fittipaldi og Sebastian Montoya.
Ikke alene har Vettel været en del af programmet i dets tidlige dage. Det samme gør sig gældende for Max Verstappen, Daniel Ricciardo, Carlos Sainz og flere andre Formel 1-kørere.