Premier League-klub vil have bygget Formel 1-bane omkring deres stadion

Foto: Shutterstock

Storbritannien kunne have haft endnu en Formel 1-bane, men projektet blev aldrig til noget.

Premier League-klubben Luton Town ønskede at bygge en Formel 1-bane omkring deres stadion. Det puslede de med idéen om, da de stadig spillede i den næstbedste række.

Nu har Luton Town igen meldt sig ind i toppen af engelsk fodbold, og derfor vil de på sigt skulle flytte fra Kenilworth Road. Det er tilfældet, selvom de er i gang med at renovere deres nuværende stadion.

Tilbage i 2003 havde den ambitiøse ejer John Gurney planer om at bygge en stor arena med plads til forskellige sportsgrene samt 70.000 tilskuere.

I denne forbindelse ønskede han også at etablere en Formel 1-bane. Ydermere ville han også have en aftagelig bane på pæle. Ikke nok med det, så kiggede han også i retning af både NFL- og NBA.

Gurney, der ikke var en populær mand blandt klubbens fans, ville have en start- og målstreg inde på selve stadion. Han hævdede, at et enkelt grandprix om året ville resultere i en indtægt på 200 millioner pund, hvilket svarer til lidt over 1,7 milliarder kroner.

Som en del af hans planer, ville han også ændre navnet på klubben til London Luton. Ifølge GPFans havde han også gjort sig tanker om at fusionere med Wimbledon, inden de flyttede til Milton Keynes.

Det var også Gurney, der stod bag fyringen af den populære træner Joe Kinnear. Det gjorde ham til en upopulær mand, og flere fans truede tilmed med at boykotte klubben.

“Vi kendte John Gurney fra hans dage i Bedford Rugby Club, hvilket ikke var en lykkelig tid for dem. Der var advarselsskilte, så snart han gik gennem døren,” sagde BBC-kommentator Simon Oxley til FourFourTwo.

Ikke overraskende lykkedes det ikke Gurney at realisere sin vilde F1-drøm.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023