Pirelli tager chancen ved den første ‘kølige’ Grand Prix i Las Vegas

Foto: Ken Murray/Icon Sportswire via Getty Images

Der har været meget snak om klimaet i Las Vegas, da løbet bliver kørt om aftenen. Derfor forventes det, at der vil blive kørt i forholdsvis kølige temperaturer.

Det er ikke noget, man er vant til i Formel 1. Derfor er det også noget helt nyt for Pirelli, lyder det fra sportsdirektør Mario Isola.

“Det bliver koldt, og det er et gadeløb,” sagde han om kombinationen, der normalt ikke forekommer i Formel 1.

Banen i Baku kan bruges som et udgangspunkt for Pirelli, men der er alligevel forskelle. En af de mest markante forskelle er, at løbet i Las Vegas bliver kørt om aftenen. Derfor vil det sandsynligvis være meget koldere, end det er i Baku.

“Vi har bedt holdene om at køre deres simuleringer for at se, hvor meget energi vejen i Las Vegas kræver af dækkene,” sagde Isola.

“Vi har også fået information fra de firmaer, der har lagt asfalten for at se, hvor hårdfør den er. Men der er stadig mange spørgsmålstegn.”

Ifølge Isola kommer det til at være en udfordring for kørerne at holde varme i dækkene. Alligevel kan Pirelli ikke gøre det store ved det.

“Vi kan ikke gøre noget ved vejret eller hæve temperaturen et hak. Vi tager de tre blødeste dæk med, for at skabe noget vejgreb. Men jeg forventer stadig ikke meget vejgreb. Så der kommer klager, men vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at det kører problemfrit,” sagde han.

Med andre ord, så er de nødt til at satse og håbe på det bedste. De har ingen tidligere erfaringer at trække på, og er derfor nødt til at prøve sig frem.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023