‘P-nowhere’: Sergio Perez skuffer fælt igen

Foto: Jon Hobley/MI News/NurPhoto via Getty Images

Sergio Perez er igen langt fra holdkammeraten Max Verstappen, men har selv en forklaring på det.

Mexicansk Sergio Perez mener, at han var ‘utrolig uheldig’ under fredagens kvalifikation ved Brasiliens Grand Prix. Her blev det kun til en 9.-plads, men han mente selv, at han havde et godt tempo.

Perez nåede kun at sætte en enkelt omgangstid i Q3, som han angiveligt fik ødelagt af Oscar Piastri. Derefter blev sessionen afsluttet, da det røde flag blev vist på grund af dårligt vejr.

Han var en af de sidste kørere, der kom ud på sin omgang, men blev tvunget til at opgive. Det skyldes, at Piastri havde været af banen i sidste sving, hvorfor et gult flag blev fundet frem.

Var det ikke sket, ville Perez havde været blandt de bedste i feltet, lød det fra Perez. Derfor mener han også selv, at han blot er uheldig, at han ikke skal starte på forreste række søndag.

“Vi var bare utroligt uheldige i dag,” sagde Perez til Sky.

“Jeg skulle have været på forreste række. Mit forsøg var meget tæt på Max indtil det sidste sving, og jeg så Piastri og var nødt til at afbryde forsøget.”

“Det betød, at jeg bare er ‘P-nowhere’. Meget uheldigt, for det føltes som om, vi havde meget bedre fat i det i dag.”

Han starter fire pladser efter Mercedes-kører Lewis Hamilton, som kun er 20 point efter ham i den samlede stilling. Derfor kan det også vise sig at blive et meget vigtigt løb for dem begge to. Perez vil forsvare sin placering, mens Hamilton vil rykke tættere på at overtage den.

“Der er nogle gode point og gode muligheder for at køre herfra,” sagde han ifølge Crash.net.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023