Øget samarbejde mellem Red Bull og AlphaTauri vækker mistanke i paddocken

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

Flere hold er bekymrede over det tætte samarbejde mellem Red Bull og AlphaTauri, hvilket kan give sidstnævnte en fordel.

Det tyske medie Motorsport Magazin har rapporteret, at der er ‘utilfredshed og bekymring’ blandt flere hold i feltet.

Dette skyldes, at samarbejdet mellem Red Bull og AlphaTauri på det seneste er blevet forøget.

Under Franz Tost har holdet hele tiden holdt fast i at ville være uafhængige af Red Bull.

Det har dog ændret sig på det seneste, da Tost snart er fortid på holdet.

Den nye administrerende direktør Peter Bayer er sikker på, at holdet kommer til at ændre retning.

Det betyder, at de fremover vil tage imod så mange ‘Transferable Components (TRC)’ som muligt. Her er der tale om dele af bilen såsom affjedring, gearkasse og den bagerste kollisionsstruktur.

AlphaTauri har allerede sat gang i denne proces, og har derfor fået flere dele fra Red Bull.

Det har resulteret i en forbedret ydeevne, hvilket har fået de andre hold til at reagere.

Haas og Ferrari har en række kontroller, der skal sikre, at de følger reglerne. Ifølge RacingNews365 har FIA tidligere holdt et nøje øje med dette samarbejde.

En række hold skulle være meget ivrige efter at finde en måde at lukke ned for et tæt samarbejde, inden de nye regler træder i kraft i 2026. Det kan f.eks. være, at hvert hold skal bruge sin egen vindtunnel.

I øjeblikket bruger Red Bull og AlphaTauri samme faciliteter i Storbritannien.

Der er dog ingen antydning af, at Red Bull og AlphaTauri har brudt reglerne.

Motorsport Magazin skriver også, at Christian Horners øgede indflydelse hos AlphaTauri vækker bekymring.

AlphaTauri skifter navn i 2024, men det nye navn er endnu ikke offentliggjort.

Ifølge Motorsport Magazin er Horner tæt involveret i den nye AlphaTauri-identitet, og har sørget for en aftale med et marketingbureau tæt på Red Bull.

Det menes, at den nye titelsponsor for AlphaTauri er enten Cash App eller VISA.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023