Nico Hülkenberg med kækt svar til konkurrent over akavet radiobesked

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Nico Hülkenberg har på de sociale medier sendt en stikpille i retning af Esteban Ocon.

Haas-kører Nico Hülkenberg har valgt at drille franske Esteban Ocon på de sociale medier. Det sker i kølvandet på en radiobesked fra Mexicos Grand Prix, hvori Ocon erklærede, at han ville overhale tyskeren.

I og med, at de var fanget i den beskidte og tynde luft fra bilen foran, havde flere kørere svært ved at overhale på Autodromo Hermanos Rodriguez.

For at gøre det lettere at foretage sin overhaling, besluttede Ocon tilsyneladende at ‘hype sig selv’. Det gjorde han forud for en overhaling på Hülkenberg.

“Du kan sige til Haas, at jeg går efter det, så de må hellere være klar,” sagde han til sin løbsingeniør.

Til trods for radiobeskeden, gik der faktisk flere omgange, inden det lykkedes ham at overhale Hülkenberg. I sidste ende kom han forbi ham, og holdt også fast i en position i pointene. Til gengæld måtte Hülkenberg nøjes med en 13.-plads.

Efter løbet blev Ocon bedt om at forklare formålet med sin besked. Her afslørede han, at han ønskede, at Hülkenberg skulle have forhåndsvarsel om den kommende overhaling.

“Målet med den besked var, at de skulle advare Nico om, at han var nødt til at give plads, fordi jeg ville komme forbi,” sagde han ifølge GPFAns.

“Den eneste chance, jeg havde, var dybest set at en hård opbremsning. Så det ville være et muskeltræk, og det var for at advare dem.”

Dette har fået Hülkenberg til at dele et morsomt svar til Ocons udtalelse. Her drillede han den franske kører med, at han havde svært ved at overhale ham.

“Du må virkelig godt kunne lide min bagende… Hvad tog dig så lang tid?” skrev han som tekst i en story på Instagram.

Foto: Instagram

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023