Nico Hülkenberg: Jeg kørte langsomt med vilje

Foto: Shutterstock

Nico Hülkenberg indrømmer, at der var tidspunkter under Belgiens Grand Prix, hvor han med vilje kørte langsomt.

I en kamp mod Daniel Ricciardo var der flere tidspunkter, hvor Haas-kører Nico Hülkenberg valgte at køre langsomt. Det skyldtes, at han ikke ville give rivalen en DRS-fordel på Spa-Francorchamps.

Den tyske racerkørers weekend i Belgien var generelt til glemmebogen. Fredag betød en hydraulisk lækage, at han sluttede bagerst i kvalifikationen.

Lørdag blev det ikke bedre, hvor han blev sendt for sent ud i SQ1, og derfor ikke kunne nå en sidste omgang. Derfor var han igen dømt til at starte som nummer 20.

Søndag var lige så skuffende for Hülkenberg, der startede fra pitlane. Han vandt flere pladser på første omgang, men i takt med, at dækkene blev slidt, gled han ned gennem feltet.

“Lad os sige, at det er godt at få denne weekend overstået. Det har været en temmelig dyster weekend for os,” siger han ifølge PlanetF1.

“Afskrid, nulstil, omgrupper og vend tilbage fra sommerferien – forhåbentligt en smule stærkere.”

Et af højdepunkterne for Hülkenbergs søndag, var en kamp mod Daniel Ricciardo i hans AlphaTauri-racer.

Efter løbet afslørede tyskeren, at det var en ‘langsom kamp’. Det var dog helt bevidst, da ingen af dem ønskede at give den anden kører en DRS-fordel.

“Det var langsomt racerløb. Ingen af os ønskede at give den anden kører DRS,” siger han.

“Det var mit personlige højdepunkt i løbet. Der var ikke meget mere for mig.”

I sidste ende vandt Ricciardo kampen, og kørte sig frem til P16. Anderledes gik det for Hülkenberg, der sluttede som P18. Det var sidstepladsen blandt de biler, der stadig var på banen, da løbet blev afsluttet.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023