Mystik omkring Daniel Ricciardos test på Silverstone

Foto: Ryan Pierse/Getty Images

Helmut Marko valgte at holde sine kort tæt til kroppen, da han blev spurgt om Daniel Ricciardos præstation kan være afgørende for, at han skal afløse Nyck de Vries.

Nyck de Vries fik en glimrende debut i Formel 1 sidste år ved Italiens Grand Prix. Her scorede han point i sit første løb, og fik derfor flere hold til at kigge i retning af ham.

I denne sæson har den samme succes dog ikke været tilfældet for ham. Derfor har der på det seneste været tiltagende rygter om, at han kan blive afløst.

Den 28-årige hollænder har endnu ikke fået et eneste point i denne sæson. Hans bedste præstation har hidtil været en 12. plads ved Monaco Grand Prix. Derudover har han ligget bag Yuki Tsunoda i syv ud af ni kvalifikationer og løb.

Tidligere på sæsonen har Helmut Marko udtalt, at De Vries har fået et ‘gult kort’. Derfor er der et pres på ham, da han skal forbedre sine præstationer, hvis han skal blive hos holdet.

Det har ført til spekulationer om, at Ricciardo kan ende med at afløse ham. Han er blevet kaldt ind til at udføre en dækvest ved Storbritanniens Grand Prix, hvor han derfor kan vise sig frem.

Netop dette er Helmut Marko blevet spurgt om, men han ønskede ikke at svare på det.

“Nu er det tid til at fejre succeserne med Red Bull Racing. Nej, der er ikke sat nogen specifik tidsramme,” sagde han til Motorsport.com.

“Som I ved, sker der en masse ændringer hos AlphaTauri lige nu. Vi ordner alt nu, og når tiden kommer, tager vi en beslutning.”

Han blev også spurgt om Ricciardos præstation i dæktesten kan have betydning for beslutningen.

“Jeg kan ikke sige mere end dette. Som jeg sagde, så ser vi på alt og derefter træffe en beslutning,” lød det.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023