Mika Hakkinen: F1 har mistet den ældre generation af fans på grund af Netflix’ ‘Drive to Survive’

Foto: Shutterstock

Det er ikke alle, der mener, at Netflix-serien ‘Drive to Survive’ har været en positiv tilføjelse til Formel 1.

Den dobbelte Formel 1-verdensmester Mika Hakkinen har et blandt syn på Netflix-hitserien ‘Drive to Survive’. Det skyldes, at han mener, at serien har fået ‘den forrige generation’ af fans til at flygte fra sporten.

Den meget populære Netflix-serie har givet en helt ny platform til Formel 1. Det har været meget positivt for sporten, der har fået ny fans i hele verden på grund af denne serie.

Hvis serien ikke var blevet udgivet på Netflix, ville disse fans måske aldrig have fået øjnene op for Formel 1. Derfor har det naturligvis fået seertallene til at skyde i vejret i flere lande.

Hakkinen mener dog, at det ikke er det hele, der er positivt. Derimod mener han, at den gruppe fans har været med til at drive de mere traditionelle fans væk fra sporten.

“Sporten er bogstaveligt talt blevet genfødt,” sagde Hakkinen til Iltalehti ifølge GPFans.

“De nye ejere har bragt en ny generation til sporten. Jeg føler, at vi mistede den forrige generation.”

“Folk er interesserede i mennesker. Hvis de ikke bliver bragt til opmærksomhed for nye fans, bliver de ikke begejstrede. Vi har nu lært af dette.”

“Der er lavet et helt show ud af det. Ikke alt er, som det er blevet præsenteret. Jeg vil gerne møde folk ansigt til ansigt og tale med dem. Jeg vil gerne se, hvordan de er i virkeligheden, og ikke når de optræder.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023