Mercedes tager en risiko med 2024-bil, der kan ‘gå helt galt’

Foto: Jon Hobley/MI News/NurPhoto via Getty Images

Mercedes havde svært ved at følge med Red Bull i denne sæson. Derfor er de nødt til at gå noget markant anderledes næste år.

Hvis Mercedes skal have en chance for at være med i kampen om mesterskabet næste år, skal deres bil forbedres.

Derfor er de nødt til at gøre noget markant anderledes end i år.

Og Mercedes-boss Toto Wolff bekræfter, at det er deres plan.

Holdet vil nemlig ændre hele deres koncept, så de dukker op til 2024-sæsonen med en helt ny bil.

Lige siden de nye tekniske regler blev indført sidste år, har Mercedes haft det svært.

Det har betydet, at de ikke har været i stand til at kæmpe med om mesterskabet i denne eller forrige sæson.

Desuden er det kun blevet til en enkelt løbssejr i de to seneste sæsoner i Formel 1.

Det står i skarp kontrast til perioden fra 2014 til 2021, hvor de vandt mindst én titel hvert år.

Selvom de i løbet af sæsonen har introduceret opgraderinger, har de ikke formået at lukke hullet op til Red Bull.

Derfor vil de nu gå i en anden retning, hvorfor deres W15 bliver markant anderledes.

Nu slår Wolff fast, at de allerede er i gang med planerne til næste sæson.

Her vil de skifte alle komponenter på deres bil, hvilket kan føre til fornyet succes. Omvendt kan det også gå galt, lyder det fra den østrigske teamchef.

“Vi ændrer konceptet,” siger Wolff ifølge RacingNews365.

“Vi er på vej helt væk fra, hvordan vi laver chassiset, vægtfordelingen og luftstrømmen. Næsten hvert eneste komponent bliver ændret. Kun ved at gøre det, tror jeg, at vi har en chance. Vi kan også tage fejl.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023