McLaren: Dækslid er hvor Red Bull gør forskellen

Foto: Gongora/NurPhoto via Getty Images

McLaren-teamchef Andrea Stella siger, at dækslid er den største forskel mellem McLaren og Red Bull.

McLaren har haft god succes på det seneste, hvilket især Lando Norris har nydt godt af. I Brasilien blev han nummer to i sprintløbet og det primære løb, hvorfor han formåede at hente vigtige point til holdet.

Selvom han var i mål som nummer to, var det alligevel mere end otte sekunder efter Max Verstappen. Den hollandske kører sikrede sig i Brasilien sin 17. sejr i denne sæson. Til gengæld var de øvrige hold mere end 30 sekunder efter hollænderen.

I starten af løbet kunne Norris godt bide fast i Verstappen, men som løbet skred frem, begyndte han at miste fart.

“Jeg var ikke langt efter i de første 10-15 omgange, men i den sidste fase falder jeg lidt for meget fra,” sagde Norris ifølge Motorsport.com.

Teamchef Andrea Stella har indrømmet, at det er dækslid, der stadig er det store problem for McLaren. Selvom de har forbedret sig meget i denne sæson, er det fortsat ikke muligt for dem at konkurrere med Red Bull på dette punkt.

“Jeg mener, at forskellen hovedsageligt er i forhold til omgangstid på brugte dæk. Vi har set, at med nye dæk kan vi kæmpe om positionen,” sagde Stella.

“Men så snart dækkene slides, ser det ud som om, at Max og Red Bull bare har mindre slid. Dækkene blev forværret med måske en tiendedel hver anden omgang.”

“Det er en betydelig mængde slid, og hvis man kan begrænse det… Efter 10 omgange i et stint er det her en tiendedele af et sekund. Så jeg tror, det er der, de er overlegne i øjeblikket.”

“Det er her, hvor vi tror, at forskellen er. Men vi kan vi ikke gøre ret meget med denne bil.

“Bilen er blevet forbedret med Singapore-opgraderingen ift. dækstyring, men ikke nok til at være i stand til at konkurrere. Især ikke når nedbrydningen er høj. Vi så også nogle andre biler blive forringet ret meget, herunder Mercedes og Ferrari.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023