McLaren bekræfter at Lando Norris skifter ingeniør

Foto: Shutterstock

McLaren har bekræftet, at de flere gange i denne sæson har skiftet Lando Norris’ løbsingeniør ud.

Lando Norris’ løbsingeniør Will Joseph er efterhånden en velkendt herre. Han har flere gange talt med Norris via radioen, og derfor er han også kendt blandt fans af Formel 1.

Han har været en del af McLaren i mange år, og har arbejdet med Norris siden 2019.

I de seneste løb er en ny stemme dog dukket op over radioen. Her er der tale om Jose Manuel Lopez, som under flere løb i denne sæson har afløst Joseph.

Det er et meget usædvanligt træk fra McLaren, da løbsingeniører ofte skaber meget dybe og tætte relationer til deres kørere. Det er blandt andet tilfældet for Max Verstappen og hans ingeniør Gianpiero Lambiase.

Derfor er det også meget normalt, at det er den samme ingeniør, der er med køreren i hele sæsonen. Men det hænder dog, at der bliver lavet ændringer, og det har de gjort hos McLaren.

I et interview med Motorsport.com fortæller McLaren-teamchef Andrea Stella om, hvorfor de har truffet denne beslutning.

Her forklarer han, at holdet sigter mod en række mål, og at det er nødvendigt for at kunne dække en løbskalender med 24 løb.

“Grunden til, at du ser, at der er en gruppe ingeniører, der støtter hver kører i stedet for de klassiske to eller tre ingeniører, er at vi ønsker at angribe et par mål,” siger han.

“Den første er, at vi har 24 løb. Det begynder at blive en udfordring, selv på det personlige plan, at kunne dække alle løbene.”

Derudover bekræfter han også, at Norris er glad for dette setup. Han fortæller tilmed, at den britiske racerkører har indtaget en ‘ledende rolle’ i denne forbindelse.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023