McLaren afslører skjult problem, der ødelagde Lando Norris’ kvalifikation

Foto: Gongora/NurPhoto via Getty Images

McLaren-teamchef Andrea Stella har afsløret, at Lando Norris fik ødelagt sin kvalifikation af et skjult problem.

Lando Norris havde en rigtig dårlig kvalifikation i Mexico Citys Grand Prix. Efterfølgende har McLaren-teamchef Andrea Stella afsløret, at det var et problem med brændstofsystemet, der var den primære årsag til det.

Den britiske kører måtte nøjes med en plads som nummer 19 efter kvalifikationen. Det betyder, at han også blev slået ud allerede i Q1.

Norris havde til en start vovet sig ud på et sæt mediumdæk på Autodromo Hermanos Rodriguez-banen. Han endte dog med at afbryde sin hurtige omgang, for derefter at køre retur til pitten.

Da han vendte tilbage til banen på et sæt bløde dæk, begik han en stor fejl cirka halvvejs på sin omgang. Det resulterede naturligvis i en dårlig tid, som ikke var nok til at give ham en plads i Q2.

Desværre blev han ramt af et gult flag forårsaget af Fernando Alonso i tredje sving. Derfor måtte han stoppe sin hurtige omgang, hvilket eliminerede enhver chance for, at han kunne avancere til Q2.

Norris var oprindeligt i tvivl om, hvorfor han fik besked på at afbryde sin omgang på mediumdæk. Stella har efterfølgende udtalt til medierne, at der var et problem, der tvang dem til at afbryde omgangen.

“Vi havde usikkerhed om brændstofsystemet, som vi skulle bruge tid på at kontrollere,” sagde han ifølge RacingNews365.

“Derfor besluttede vi os for at kalde bilen ind, så vi kunne få lidt tid til at tjekke den, og så være klar til at tage den sidste omgang på bløde dæk. Under alle omstændigheder ville det have været den afgørende omgang.”

“Vi tænkte, at i stedet for at løbe risikoen for, at problemet faktisk tvinger os til ikke at køre på bløde dæk, vi ville bare tage den forsigtige tilgang og hive bilen ind.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023