Max Verstappens chokerende afsløring før Formel 1-dominans begyndte at tage form

Foto: Max Verstappen / Getty Images

Max Verstappen har indrømmet, at han før i tiden overvejede at forlade Red Bull, inden det blev det dominerende hold i Formel 1.

Den dobbelte verdensmester har i denne sæson kurs mod endnu et verdensmesterskab, da han har været dominerende siden sæsonens start.

Ifølge PlanetF1 kan den hollandske racerkører bryste sig af at have vundet de seneste 32 ud af 52 løb.

Og i Østrig kunne han for femte gang i træk stille sig øverst på podiet, hvilket i øvrigt var Red Bulls niende sejr i træk. Indtil videre har holdet vundet alle løb i denne sæson, og intet tyder på, at det kommer til at ændre sig.

Selvom han vandt sin debut for Red Bull i en alder af 18 år, vandt han ‘kun’ 10 løb i de første fem år som Red Bull-kører. Årsagen til dette var primært af Mercedes og Lewis Hamilton var inde i en meget dominerende periode.

Efter en række skuffende år, lykkedes det endelig for Red Bull og Verstappen at løfte sig til samme niveau som Mercedes og Hamilton i 2021. Det samme år endte hollænderen med at vinde sit første verdensmesterskab, om end det var under kontroversielle omstændigheder.

Forud for Storbritanniens Grand Prix har Verstappen udtalt sig om sin tvivl på Red Bull. I denne forbindelse afslørede han, at der har været tidspunkter, hvor han har tvivlet på holdet.

“Selvfølgelig var jeg nogle gange i tvivl: ‘Kommer det her faktisk til at fungere?’ Jeg ved det ikke. Selvfølgelig havde jeg de her tanker om, at jeg måske skulle skifte hold. Men samtidig udviklede jeg mig også meget som kører i de år,” sagde han ifølge PlanetF1.

“Og man glemmer aldrig, hvem der satte dig i Formel 1 i første omgang. Det skal man også være loyal over for, synes jeg.”

“Nogle gange siger folk, at græsset er grønnere på den anden side, men det er det oftest ikke. Jeg tror, det er meget vigtigt at huske den slags ting i sådanne situationer.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023