Max Verstappen støtter Andretti Formel 1-hold, men en ting bekymrer
Max Verstappen har offentligt bakket op om et nyt hold i Formel 1.
Red Bull-stjernen Max Verstappen er klar til at tage imod et nyt hold i Formel 1. Dermed vil der være i alt 11 hold i feltet.
På det seneste har der været forlydender om, at et Andretti-Cadillac Formel 1-hold skulle være på vej. Det skyldes, at FIA har givet grønt lys til deres deltagelse i 2026. Til gengæld har de afvist tre andre ansøgninger.
Andretti har fortsat brug for en endelig godkendelse fra Formel 1-ledelsen. Desuden skal de ti nuværende hold også bakke op om idéen, hvilket ikke alle gør.
Flere af holdene mener ikke, at engangsbeløbet på 200 millioner dollar er tilstrækkeligt stort, hvis endnu et hold skal være med i Formel 1. Men Verstappen mener derimod, at det vil være positivt for sporten.
“Hvad jeg har set af partnere og navnet, de har vist, så er de er et professionelt hold, sagde Verstappen til pressen forud for Qatar Grand Prix ifølge Total Motorsport.
“Så det ville være rart, fordi det giver flere muligheder fra kørernes side.”
Men Verstappen var alligevel en smule reserveret i sin opbakning Han tilføjede nemlig også, at han godt kan forstå, hvorfor holdene skal overveje Andrettis bud nøje.
Med opbakning fra General Motors vil det være den mest velorganiserede optagelse i Formel 1 i årevis. Men holdet står stadig over for en kamp med at overbevise holdene om, at de vil gavne sporten.
Det sker efter, at FIA har afvist andre bud fra Hitech, Rodin Cars og Lky Sunz.
“Men jeg kan forstå det fra holdenes side, at de ikke vil have det. Så det er en vanskelig sag. Det er en hård én,” sagde han.
“Og i sidste ende har FIA, holdene og FOM mere information om, hvor seriøst alt er, og hvor godt alt er forberedt. Så derfor bliver det nok ikke en nem beslutning at tage.”