Max Verstappen om skade på hånden: ‘Det er meget mærkeligt’

Foto: Mario Renzi - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Max Verstappen har afsløret, at han har pådraget sig en skade, men at han var i stand til at modstå smerten.

Red Bull-stjernen Max Verstappen har afsløret, at han har pådraget sig en skade på en af sine fingre. Han har også slået fast, at han ikke ved, hvad der er galt.

Lørdag kørte Verstappen sig til endnu en pole-position på Silverstone. Han blev tæt forfulgt af McLaren-kørerne Lando Norris og Oscar Piastri, der sluttede på hhv. anden- og tredjepladsen.

I forbindelse med pressemødet efter kvalifikationen havde Verstappen fået en bandage på hånden. Det var naturligvis noget, der førte til bekymring for hans tilstand forud for søndagens løb.

“Det ser lidt interessant ud, ikke?” sagde Verstappen ifølge RacingNews365.com med henvisning til sin bandage.

“Det er bare en håndskade. Jeg kom til skade med min finger og min hånd på samme tid. Men jeg har det fint, når jeg kører.”

“Først kunne jeg ikke rigtigt klemme med min hånd, men det er okay igen nu. Jeg ved ikke præcis, hvordan det er sket. Det er meget mærkeligt.”

“Adrenalinen sætter ind, men under kørslen tænker jeg alligevel ikke så meget over det. I går (fredag, red.) var sværere, men i lørdag var det ret okay igen.”

Det lyder derfor ikke til, at Max Verstappen kommer til at være hæmmet af skaden søndag. Her skal han forsøge at tage endnu en sejr, når feltet indtager Silverstone.

På nuværende tidspunkt har den hollandske racerkører bragt sig i en god position til at vinde verdensmesterskabet for tredje gang i træk.

Den eneste reelle konkurrent, han har haft, har været Sergio Perez. Hans præstationer har dog været svingende, og han er derfor stort set ude af mesterskabskampen.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023