Max Verstappen kaldes ‘den største risiko’ for Formel 1’s fremtid

Foto: Max Verstappen / Getty Images

Red Bull-kører Max Verstappen bliver beskrevet som ‘den største risiko’ for Formel 1’s fremtid.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Max Verstappen har været dominerende i denne sæson. I skrivende stund har han vundet 17 af 20 løb, og har samtidig slået flere forskellige rekorder.

Men det er ikke alle, der har et positivt syn på Red Bull og Verstappens dominans. Derimod mener, Barton Crockett, senioranalytiker for Rosenblatt Securities, som dækker Liberty Media, at han kan være en trussel for sportens ekspansion

“Så stor som Verstappen er, ligner han lige nu den største risiko for virksomheden,” sagde Crockett.

Det er dog værd at nævne, at Formel 1’s popularitet ikke er nedadgående. Derimod har sporten oplevet en stor vækst i de seneste år, og kunne sidste år bryste sig af en omsætning på 2,57 milliarder dollars.

Dette er en stigning på hele 44% sammenlignet med 2017. Desuden lyder det, at der forventes at være hele 105.000 tilskuere til hver af de tre dage i Las Vegas i næste weekend.

Ifølge PlanetF1 forventes løbet i Las Vegas at have en større økonomisk effekt for byen end Super Bowl, som skal afholdes i storbyen næste år.

Verstappen virker dog ikke til at tage kritikken til sig. Derimod mener han ikke, at hans store dominans kommer til at betyde, at der er mindre interesse for sporten.

Verstappen er dog uberørt af antydningen om, at dominans fører til mindre interesse.

“NBA overlevede, da Chicago Bulls dominerede,” siger han ifølge PlanetF1.

“På det tidspunkt, eller endda bagefter, var folk sådan: ‘Åh, det var fantastisk’. Hvis du er en rigtig fan af sporten, bør du være i stand til at værdsætte et hold, der gør det rigtig godt.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023