Max Verstappen i centrum for absurd rygte i Formel 1-paddocken

Foto: Mario Renzi - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Max Verstappen er blevet hovedperson i et bizart rygte, som han dog selv har benægtet.

I denne sæson har der været mange rygter om, at Sergio Perez snart er fortid hos Red Bull. Men han er tilsyneladende ikke ene om at være genstand for disse rygter. Nu er der nemlig også rygter om, at Max Verstappen forlader Red Bull.

Ifølge PlanetF1 har der været rygter om, at han skal køre for AlphaTauri i de sidste løb i denne sæson. Men heldigvis for rivalerne, så er der intet at frygte, da der ikke er hold i rygterne.

Generelt har Red Bull været involveret i en del rygter i denne sæson. Langt de fleste af dem har dog handlet om, at Perez er på vej væk. Hertil har der også været rygter om både Fernando Alonso, Lando Norris og Daniel Ricciardo som hans afløser i den kommende sæson.

Men Verstappen kan åbenbart også være genstand for rygter. Det seneste rygte er, at han skulle skifte til AlphaTauri i resten af denne sæson. Efter sigende skulle det ske som led i et forsøg på at forbedre holdets position i den samlede stilling.

Holdet er dog for nylig rykket fra en 10.- til en 8.-plads i den samlede stilling. Det skyldes, at Ricciardo formåede at sikre sig en 7.-plads ved Mexicos Grand Prix. Derfor er AlphaTauri nu kun 12 point efter Williams, der ligger på en samlet 7.-plads.

Men det betyder ikke, at Verstappen kommer til at give afkald på sin RB19 til fordel for en AT04.

“Heldigvis har jeg ikke set dem ikke, og jeg har ikke læst dem ikke,” sagde han med et grin til Sky Sports F1, da de spurgte ind til rygterne.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023