Max Verstappen drak 5 gin og tonics timer før søndagens løb

Foto: Bryn Lennon - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Red Bull-stjernen Max Verstappen er åbenbart meget overbevist om sine evner bag rattet.

Max Verstappen havde intet problem med at nyde en håndfuld gin og tonics forud for løbet. Det gjorde han naturligvis for at fejre, at han havde vundet sit tredje verdensmesterskab.

Ifølge Express valgte han at fejre sit verdensmesterskab lørdag aften, efter han med en 2.-plads i sprintløbet havde sikret sig titlen.

Derfor havde det faktisk ikke nogen betydning, hvordan han klarede sig i selve løbet i Qatar. Måske det var derfor, at han tillod sig selv at nyde et par drinks lørdag aften.

Inden da havde han kun brug for at hente tre point, for at sikre sit verdensmesterskab. Det gjorde han på komfortabel vis, da han kørte over stregen som nummer to. Den eneste, der var hurtigere end ham på Lisail International Circuit, var McLarens Oscar Piastri.

Hans 2.-plads gav ham syv point, og da Sergio Perez tilmed udgik, var der ingen tvivl om, at han var verdensmester.

Og nu viser det sig, at han ikke helt kunne holde sig fra at fejre sin sejr. Det var åbenbart ikke nok, at han skulle køre et hårdt og krævende løb dagen efter. Den hollandske stjerne valgte nemlig at få sig et par drinks, inden han hoppede i seng.

Mediet The Standard skriver, at den 26-årige stjerne indrømmede på et holdmøde, at han havde drukket ‘fem gin og tonics’ lørdag aften. Det er kendt for at være hans foretrukne alkoholholdige drik.

Desuden lavede han også sjov med, at han svedte alle fem gin og tonics ud under de varme forhold i Qatar. Og selvom han havde givet sig selv lov til at drikke en håndfuld drinks, vandt han alligevel søndagens løb.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023