Max Verstappen deler sin bekymring om nuværende Formel 1-biler

Foto: Vince Mignott/MB Media/Getty Images

Max Verstappen har givet udtryk for sin bekymring vedrørende den nuværende generation af Formel 1-biler.

Der blev indført nye regler i Formel 1 sidste år. Disse regler har medført, at såkaldt ‘ground effect’ er vendt tilbage. Det er gjort i et forsøg på at sikre, at kørerne kan ligge tættere på deres rivaler i svingene.

I sæsonerne forud for de nye regler, skabte bilerne et øget downforce med deres sidepods, hvilket førte til snavset luft. Af denne grund var det meget svært for kørerne at komme tæt på en rivaliserende bil.

Red Bull-kører Max Verstappen mener, at de nye regler har været en succes i dette henseende. Han mener nemlig, at det er blevet bedre på dette punkt.

“Jeg synes, de er en lille smule bedre,” sagde Verstappen ifølge RacingNews365.

“Når man ser på 2020 og 2021, hvor vi fulgte efter, var bilerne ikke kørbare. For jeg prøvede virkelig hårdt at følge med. Jeg synes stadig, det er meget bedre.”

Til gengæld er der et andet aspekt af de nuværende biler, som han ikke er glad for. Den hollandske stjerne mener simpelthen, at de er blevet for tunge.

I de seneste år har vægten været et stigende problem for kørerne. Vægtgrænsen er blevet forøget med tiden, fordi der også er kommet krav til forbedrede sikkerhedsforanstaltninger.

Det faktum, at der i dag bruges Pirellis 18-tommer dæk, har også øget vægten. Faktisk er bilerne blevet hele 100 kg tungere siden 2014, hvor Formel 1 trådte ind i den såkaldte ‘turbohybrid-æra’. Dette har gjort, at det nu er sværere at køre bilen ved lav hastighed.

“Jeg synes, at vægten af bilerne, er lidt af en bekymring for mig. Og måske bilernes generelle stivhed, men jeg synes, at disse biler er meget bedre til racerløb. Jeg synes, at løbet er en lille smule bedre,” sagde han.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023