Max Verstappen afslører hemmeligt trick, der knækkede Lewis Hamilton i Ungarn

Foto: Shutterstock

Max Verstappen har afsløret, hvordan det lykkedes ham at overhale Lewis Hamilton i starten af Ungarns Grand Prix.

Lewis Hamilton havde kørt sig til pole-position i lørdagens kvalifikation. Denne placering formåede han dog ikke at holde fast i, da de røde lamper blev slukket.

Umiddelbart efter starten var gået, havde Max Verstappen nemlig formået at overhale om i første sving.

Dette resulterede tilmed i, at Hamilton blev positioneret således på banen, at han også mistede placeringer til Lando Norris og Oscar Piastri. På kort tid gik han derfor fra 1.- til 4.-pladsen.

Efter at have passeret Hamilton, gav Verstappen ikke afkald på den førende plads igen. Derimod holdt han fast i den hele vejen til sidst, og tilføjede derfor endnu en sejr til rækken.

Den hollandske stjerne er nu oppe på ni sejre i denne sæson. Desuden var det hans syvende i træk, og den 12. løbssejr i træk for Red Bull.

Efterfølgende har Verstappen udtalt sig om, hvordan han formåede at passere Hamilton i starten af løbet.

“Lige så snart jeg slap koblingen, kunne jeg mærke, at jeg havde godt fat. Der var ingen hjulspin, som på Silverstone,” sagde han ifølge RacingNews365.

“Jeg fik en god start, så jeg vidste, at jeg ville have indersiden, og at sving 1 ville blive mit.”

“Vi bremsede ret sent, men så fik jeg klaret det gennem sving 2. Og fra da af, så kunne jeg ellers bare bygge farten langsomt op. Dage som denne er meget sjældne.”

“Jeg tror, at Spa sidste år eksempelvis var meget lignende. Men der skulle jeg selvfølgelig starte bagfra. Så ja, det er meget sjældent. Normalt er det så nemt eller ligetil.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023