Max Verstappen ændrer hurtigt mening om Las Vegas Grand Prix efter smal sejr

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Max Verstappen har været meget kritisk omkring Las Vegas Grand Prix, men efter sejren søndag morgen ændrede han holdning.

Forud for løbet i Las Vegas har Max Verstappen ikke været tilbageholdende med kritikken.

Men efter at have sikret sig en smal sejr, var han i markant bedre humør.

Verstappen har været kritisk omkring flere aspekter af løbet i Las Vegas.

Blandt andet har han beskrevet det som ‘99% show og 1% racerløb’. Hertil er han også kommet med kritik af selve banen ved flere lejligheder.

Onsdag dansk tid blev Verstappen og de øvrige kørere præsenteret ved en storstilet ceremoni. Her var der optrædener fra flere kendte artister, og alle ti hold blev præsenteret på hver sit podie.

Dette fik Verstappen til at sige, at han følte sig ‘som en klovn’.

Men efter løbet virkede det som om, at han havde ændret holdning til løbet i Las Vegas.

“Det var rigtig sjovt,” sagde hollænderen til David Coulthard ifølge Standard.

“Med DRS hjalp det meget for at få fri luft. Jeg synes også, at med den lave dækslid fra asfalten, kunne man virkelig presse dækkene, hvilket jeg synes var godt. Det var meget sjovt derude.”

“En stor skare. Jeg håber alle nød det lidt. Det gjorde vi bestemt. Jeg er allerede spændt på at komme tilbage her næste år og forhåbentlig prøve at gøre noget lignende.”

Og Verstappen kan vide sig sikker på, at han kan vende tilbage til Las Vegas. Formel 1 har nemlig indgået en 10-årig aftale med byen. Derfor er der ikke nogen tvivl om, at han i hvert fald får muligheden for at gentage sin succes næste år.

Se højdepunkterne for weekendens Formel i Las Vegas herunder:

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023