Lewis Hamilton kræver ‘seriøse samtaler’ hos Mercedes

Foto: Ryan Pierse/Getty Images

Lewis Hamilton har udtalt, at der er behov for ‘seriøse samtale’ hos Mercedes, efter de sluttede bag McLaren på Silverstone.

McLaren indførte en række større opgraderinger på Lando Norris’ bil i Østrig. På Silverstone blev de nye dele også monteret på holdkammeraten Oscar Piastris bil.

De nye opgraderinger viste sig at være en stor succes, da de to McLaren-biler sluttede som hhv. nummer to og fire.

Norris var tilmed i stand til at holde fast i sin placering, selvom han blev angrebet af Hamilton på bløde dæk.

Havde det ikke været på grund af en Safety Car, der gav Hamilton et gratis pistop, var Piastri sluttet som nummer tre. Derfor kan McLaren ikke andet, end at være tilfredse med de nye opgraderinger.

Både Mercedes-teamchef Toto Wolff og Hamilton har rost McLaren for deres store forbedringer. Dertil har det også fået Hamilton til at indrømme, at Mercedes er nødt til at forbedre sig.

“Det har været en sæson, hvor det er gået op og ned. Også i det seneste halvandet år,” sagde han til Sky Sports F1.

“Vi har en masse arbejde at gøre. Jeg tror, jeg ved præcis, hvad vi skal gøre. Vi skal have nogle seriøse samtaler om, hvad vi skal gøre fremover.”

“McLaren er et bevis på den retning, de har taget. Det var imponerende, hvor hurtige de var i høj fart. Vi har styrker i vores bil. Langsiderne er fantastiske. Så snart vi får styr på den bagende, de har, er vi godt på vej.”

“Det er det, vi har at kæmpe for. George (Russell, red.) havde en rigtig lang periode på det bløde dæk. Det havde jeg også på medium. Vi er nødt til at holde fast i de gode ting og tilføje nogle andre ting.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023