Lewis Hamilton kaster håndklædet i ringen

Foto: Eric Alonso/Getty Images

Lewis Hamilton har besluttet at kaste håndklæde i ringen, da han har opgivet at vinde verdensmesterskabet i denne sæson.

Mercedes-kører Lewis Hamilton har afsløret, at det ikke har nogen betydning for, hvor han slutter i år. Han tænker nemlig længere ud i fremtiden.

“Jeg er virkelig ligeglad med, hvilken plads jeg slutter på i år,” sagde Hamilton ifølge Formula1news.co.uk.

“Jeg fokuserer kun på at give de bedste informationer om udviklingen til holdet. Jeg arbejder med gutterne for at sikre, at vi styrer denne bil på den rigtige måde. Når vi starter det første løb eller den første test næste år, så har vi fart på.”

“Vi hopper ikke længere, vi har den downforce på bagenden, vi har brug for, bilen er effektiv, og vi kan følge med alle. Det er min drøm. Så jeg ser længere ud i fremtiden.”

På trods af, at han endnu ikke har underskrevet en ny kontrakt, har han derfor fokus på næste sæson. Her håber han på at få et bedre år, end han har haft i de seneste år.

“Det har helt klart været et meget mere positivt år for os. Jeg mener, at vi har gjort store fremskridt,” lød det fra den britiske racerkører.

“Vi har haft nogle gode resultater på podiet. Men det er virkelig svært at forudsige, hvor vi er på vej hen med de skridt, vi begynder at tage.”

Alt tyder på, at det bliver Max Verstappen, der for tredje år i træk vinder verdensmesterskabet. Han har igen haft en dominerende sæson, og har bragt sig i en god position til at vinde.

I skrivende stund er han 99 point foran Sergio Perez, der indtager andenpladsen i den samlede stilling.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023