Lewis Hamilton kan tvinge Red Bull til at fyre Sergio Perez med denne kommentar

Foto: Rudy Carezzevoli/Getty Images

En udtalelse fra Lewis Hamilton kan ende med at koste Sergio Perez sit sæde hos Red Bull.

Lewis Hamilton har afsløret, at han frygter, at Mercedes’ bil kommer til at hoppe resten af ret. Ifølge Express kan dette faktisk ende med at påvirke Sergio Perez’ fremtid hos Red Bull.

Den britiske racerkører har malet et dystert billede af sine forventninger til de sidste fem løb i sæsonen. Han har nemlig en forventning om, at bilen ikke bliver behagelig at køre for ham eller George Russell.

Den syvdobbelte verdensmester har ikke vundet et eneste løb siden december 2021. Derfor er han ivrig efter at forbedre sine chancer for netop dette. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at det bliver en realitet i år.

Han har udtalt, at de ujævne overflader på banerne i de resterende løb i denne sæson, kan volde Mercedes problemer. Og derfor kan det blive vanskeligt for ham at slutte på 2.-pladsen i den samlede stilling.

“Denne bil kommer til at hoppe i resten af året,” sagde Hamilton ifølge Express.

“Men jeg føler mig optimistisk til næste år… At det ikke bliver en karakteristik for bilen. Det kommer og går. Nogle løb hopper den ikke, og nogle løb gør den. Men den er ikke nær så hårdt, som det vi havde sidste år.”

Mercedes har generelt haft svært ved at få deres bil til at præstere optimalt, efter de nye regler blev indført i 2022-sæsonen. Derfor har det heller ikke været muligt for dem at konkurrere med Red Bull, som har været dominerende.

Men Hamiltons udtalelser kan ende med at få konsekvenser for Perez, hvis han ikke holder fast i sin 2.-plads. I skrivende stund er han kun 30 point foran Hamilton, hvorfor han ikke har råd til at tabe mange point i de næste fem løb.

Angiveligt er han blevet forklaret, at han kun har de sidste fem løb til at redde sit sæde hos Red Bull. Formår han ikke at overbevise dem med sine præstationer, kan han derfor blive fyret efter sæsonen.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023