Lewis Hamilton indrømmer at have spioneret på Daniel Ricciardo
Mercedes-kører Lewis Hamilton har indrømmet, at han har spioneret på Daniel Ricciardo.
Lewis Hamilton har indrømmet, at han godt kan lide at tage billeder af alle andre Formel 1-biler. Det gør han i et forsøg på at hjælpe holdet hos Mercedes med at udvikle deres bil.
På det seneste har han endda taget et nærmere kig på gulvet af Daniel Ricciardos AlphaTauri, selvom holdet ligger på 8.-pladsen i konstruktørmesterskabet. Gulvet i Ricciardos bil fascinerede Hamilton, hvorfor han sendte sin til Mercedes’ chef for aerodynamik, Jarrod Murphy.
Den 38-årige Hamilton siger, at han hele tiden er i kontakt med Murphy for at sikre, at de arbejder på at forbedre bilen. I de seneste to år har både han og holdkammeraten George Russell nemlig haft svært ved at kæmpe med om podiepladserne.
I et interview med Channel 4 er han blevet spurgt, om denne sæson har været bedre end året før.
“Jeg ved det ikke. Sidste år havde vi en løbssejr i Brasilien, men det betyder egentlig ikke, at det nødvendigvis bliver bedre. Vi startede stadig sæsonen halvandet sekund nede i Bahrain,” sagde han.
“Det er bestemt rart at være i fremgang, og vi har set fremskridt med denne bil, så vi krydser fingre for vinteren. Men jeg bliver. Jeg er i kontakt med chefen for aerodynamik, og jeg tjekker op på ham hver uge: ‘Hvordan har vi det, og hvad har du prøvet? Hvor er fremskridtet? Har du prøvet dette?’.”
“Jeg tager billeder af hver bil. Jeg så under en AlphaTauri den anden dag, og jeg gik tilbage og tænkte: ‘Hej. De har de her ting på gulvet’. Du prøver bare at finde alt, hvad du kan give videre, men de ved alligevel det meste.”