Lewis Hamilton afslører nye detaljer i Mercedes-kontraktforhandlinger

Foto: Dan Mullan/Getty Images

I lang tid har der været spekuleret i Lewis Hamiltons fremtid. Han har nemlig endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt med Mercedes.

I de seneste uger har der været en del snak om Lewis Hamiltons kontraktsituation. Det har særligt været forårsaget af, at han er blevet kædet sammen med Ferrari.

Forud for Monacos Grand Prix blev det af flere medier rapporteret, at han havde fået et kontrakttilbud fra Ferrari. Efter sigende skulle det italienske hold have tilbudt ham 40 millioner pund pr. sæson.

Umiddelbart derefter blev disse rygter lukket ned af både Hamilton, Ferrari og Mercedes. Han har desuden flere gange understreget, at han ikke kan se sig selv andre steder, end hos Mercedes.

Alligevel bliver der stadig spekuleret rigtig meget i hans fremtid, da han endnu ikke har underskrevet en ny kontrakt. Hans nuværende kontrakt med Mercedes løber kun frem til udgangen af denne sæson.

Efter Spaniens Grand Prix han derfor stillet spørgsmål til sin fremtid. Her lød spørgsmålet blandt andet på, om han stadig ville være at finde hos Mercedes, når 2024-sæsonen går i gang.

Hamilton forklarede, at der fortsat ikke er skrevet under på noget. Han afslørede dog, at han forventer, at der snart kan blive meldt noget ud.

“Jeg har ikke skrevet under på noget endnu,” lød det fra Hamilton ifølge PlanetF1.

“Jeg tror, jeg skal mødes med Toto i morgen (i dag, red.). Så forhåbentlig kan vi få klaret noget der.”

Bliver en kontrakt underskrevet mandag, må det formodes, at der snart kan meldes noget ud om hans fremtid. Efterhånden er der dog ikke meget, der indikerer, at det bliver andre steder end hos Mercedes.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023