Lando Norris til McLaren-ingeniør: ‘Jeg hader dig’
Lando Norris langede ud efter sin ingeniør, selvom det lykkedes ham at køre sig til en andenplads i Storbritanniens Grand Prix.
Lando Norris sagde til sin ingeniør hos McLaren, at han ‘hader ham’. Det kom i kølvandet på, at han havde kæmpet med at holde Lewis Hamilton bag sig på de sidste omgange på Silverstone.
Dermed havde han også kørt sig til en andenplads på sin hjemmebane, hvilket var en stor bedrift for både ham og McLaren.
Udtalelsen er dukket op i nye optagelser, hvori man også kan høre Norris sige, at det bare var en joke.
McLaren besluttede at skifte til hårde dæk under en Safety Car mod slutningen af løbet, hvor Hamilton i stedet fik bløde dæk på.
Det gjorde det muligt for Mercedes-køreren at lægge pres på Norris, hvorfor der blev kæmpet intenst om andenpladsen. Norris holdt fast i sin placering, men virkede irriteret over, at han havde fået bløde dæk på bilen.
Norris’ ingeniør Jose sagde, at ‘det var okay’, da han forsvarede sin beslutning om at give Norris hårde dæk på.
Den britiske racerkører reagerede på dette ved at grine og sige: “Jeg hader dig.”
Efter løbet gjorde Norris det klart, at han ikke var sur over McLarens beslutning om at give ham de hårde dæk i slutningen af løbet.
“De gav mig hårde dæk på. Jeg ved ikke hvorfor. De er stadig nybegyndere til nogle af tingene,” sagde han ifølge Express, og fortsatte:
“Det var en fantastisk kamp med Lewis, for at holde ham væk. Jeg lavede måske lidt for mange fejl. Jeg gjorde hvad jeg kunne, og jeg bragte kampen til Max så længe som muligt. Det er et langt, ensomt løb, når du bare er i midten, men det er fantastisk.”