Lance Stroll går efter podiet efter ‘super rodet’ kvalifikation

Foto: Clive Mason/Getty Images

Lance Stroll var en af de helt store overraskelser i fredagens kvalifikation, hvor han sluttede som nummer tre.

Det er ikke meget, der er blevet set til Lance Stroll i Q3 i denne sæson. Derfor var det også en overraskelse for de fleste at se ham slutte på 3.-pladsen i fredagens kvalifikation.

Efter kvalifikationen tøvede han derfor heller ikke med at sige, at han var godt tilfreds med resultatet.

“Jeg er meget tilfreds. Bilen havde det godt gennem hele sessionen, hvilket var godt. I sidste del af Q3 var det virkelig mærkeligt,” sagde han ifølge MotorsportWeek.

”Jeg synes, forholdene ændrede sig meget. Vinden ændrede sig, så min omgang var super rodet. Der var nogle lock-ups og dårlige sving, men i sidste ende var det godt nok til top-3. Det var generelt en god session.”

“Gennem hele sessionen var vi konkurrencedygtige, og jeg havde det godt i bilen. Det var bestemt en meget bedre dag for os, end vi har haft i et stykke tid.”

Stroll kan se frem til at starte side om side med holdkammeraten Fernando Alonso i søndagens løb. Her har han planer om at sætte alt ind på at vinde sin første podieplacering i denne sæson. Men han ved godt, at det kan blive svært.

“Vi sigter mod et podie. Jeg tror, det bliver svært. Jeg tror ikke, at vi har den tredje hurtigste bil,” sagde han til Sky F1.

“McLaren kommer til at være hurtige på søndag. Vi var heldige med regnen, der kom ind, så vi fik vores forsøg sat ind tidligt. Jeg tror ikke, at mange mennesker fik deres forsøg ind. Perez kommer til at køre igennem feltet, ligesom McLaren-kørerne. Men vi vil se, hvad vi kan gøre.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023