Knotten Kevin Magnussen: ‘Jeg tog en for holdet’
Kevin Magnussen har bestemt ikke haft den bedste sæson og afslutningen var heller ikke noget at skrive hjem om.
I Austin introducerede Haas en række nye opgraderinger, men få løb senere meddelte holdet, at Nico Hülkenberg var gået tilbage til det gamle koncept.
Nu har Kevin Magnussen afsløret, at han også ville have foretrukket at gøre dette til løbet i Abu Dhabi.
Han fik dog at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, hvilket han havde forståelse for.
“Vi har lært. Det var godt at få noget baneinformation fra denne type bil. Selvom det ikke var bedre, synes jeg, det var godt, at vi kørte de to biler ved siden af hinanden,” sagde han ifølge Speedcafe.
“I løbet af de to løb ville jeg måske have ønsket bare et løb med dem (opgraderingerne, red.) og så gå tilbage til det gamle.
Men logistisk var det ikke muligt, så jeg mener, at jeg tog en for holdet her. Men jeg er glad for at gøre det og ser frem til næste år.”
Magnussen forklarede også, at der var en simpel grund til, hvorfor han foretrak den gamle bil.
Det skyldes ganske enkelt, at den var ‘hurtigere’, selvom den ikke var nær så komfortabel at køre.
“Følelsen i sig selv er bedre med den nye. Jeg har kæmpet med den gamle bil hele året. Jeg har bare kæmpet med den,” sagde han.
“Da jeg satte mig ind i den nye bil, hjalp det mig meget. Da både mig og Nico kørte den, så jeg ud til at være gladere for den, end han var.”
“Han gik tilbage til den gamle specifikation, og jeg holdt fast i den nye for at indsamle data. Det var derfor. Jeg tror, at det ville have været bedre med den gamle pakke, men mere for mit ego end noget andet.”